2. Biotop 4 opg.
Jeg har lovet børnene, at efter middagslur og eftermiddagsmad, så skal vi se nærmere på vores små dyr, som vi tog med hjem fra skoven.
Det føles lidt mere sikkert, at se på dyrene fra siden af glasset.
Men Ann-Sophie er altså meget stolt af den hveps hun fandt,
så den fortjener et kig gennem forstørrelsesglasset.
Og... Når hun tør, så tør Mathias også.
Her er en af de drenge, der ikke havde den store interesse i, at være med til at finde dyr om formiddagen i skoven. Men nu er det meget spændende at kigge nærmere på dem. Lige præcis ham her, har meget travlt med at fortælle sin far om dyrene, da han bliver hentet. Og Far må ind og kigge på biller og regnorme inden turen går hjemad. Dejligt at opleve forældrenes interesse også. Mange kendte ikke disse forstørrelsesglas, en skam julen lige er overstået, da det jo er en helt oplagt julegaveide til de 2 årige børn.
Alexander har fået fat i glasset med bænkebiddere.
Der er 5-6 stykker, og det er et temmeligt
"livligt" glas.
Og her er så hvepsen igen, igen og igen.
Et "stemningsbillede"
Det er dejligt at se på, og lytte til de "stores" belærende ord
til de mindre:
"Vær forsigtig" - "Ikke ryste med glasset" -
"Ikke tage låget af" o.s.v.
Et sidste kig i glasset inden vi sætter dem på hylden.
I morgen formiddag lukker vi alle dyrene ud igen.
En levende bille på bordet, det vakte stor jubel,
men den var hurtig....
Vupti, så var den på gulvet, og det var ligesom
at slippe en mus løs i et køkken.
En del børn hvinede og trak sig væk, de modigste
blev stående og sagde: "Fang den, fang den"
Det gjorde jeg så, og forklarede, at når vi skulle ud her til formiddag,
skulle vi have glassene med, og slippe alle dyrene løs igen.
Lidt senere bar 4 stolde drenge hvert sit glas,
og så gik vi på legepladsen for at lukke
alle dyrene ud.
Hvepsen overlevede ikke natten i Nøddeskallen,
den havde jeg fjernet inden nogen så det.
Ingen spurgte heldigvis til den.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar