Linoleum
’Søndag morgen. Torben har vagt, og Jannich er på træningslejr.
Jeg spiser morgenmad og tænker på min ”kreative opgave”.
I dag skal det hele overståes. Øv… en negativ indgangsvinkel, men lad mig nu se, måske ændrer det sig undervejs.
Jeg husker det, at skære i linoleum, som noget hyggeligt. Og jeg husker det kreative fra skolen og gymnasiet som nogle timer, der var værd at se frem til.
Men føj da, sådan er det sandelig ikke nu. Den kniv vil bare ikke som jeg vil. Jeg tegner Nøddeskallens logo af på madpapir og begynder at skære. Det går ikke, det er for småt.
Nå, finder en bog frem med blomster, og tegner en vintergæk af. Den går jeg så i gang med, og det er nemmere. Jeg overfører den på stykket, og begynder at ridse. Det går fint.
Så begynder jeg på ”et eller andet”, prøver at dreje kniven, og det bliver til en lille bold. Der kommer en lille noder frem, da jeg vil se lidt film fra Nøddeskallen, den tegner jeg både på mit zinkstykke og her. Så kan jeg se det forskellige resultat af den samme tegning på to forskellige materialer.
Til sidst prøver jeg med en lille Mickey Mouse. Det går OK, og jeg synes nu, at nu må det være nok.
Slut for i dag. Jeg har været alle følelser igennem fra irritation til opgivenhed og hen til lettelse over, at nu er det overstået.
Mon jeg kommer til at elske dette fag?
Jeg forsøger at overføre Logoet fra Nøddeskallen til linoleumsstykket. Det er ikke nemt.
Et billede af det færdige resultat
Jeg ved faktisk ikke, om jeg fik et tryk med hjem, fra den dag vi var i værkstedet, jeg vil lige se efter.
Nå... Det kan jeg ikke finde, måske det dukker op en dag, så kan jeg jo lægge det ind.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar