1. Dukke opgaven

Jeg har bestemt mig for at lave et par stangdukker.

1.      Det er små børn altid begejstrede for

2.      Det er snart jul, så mon ikke det kan lade sig gøre, at lave en lille nisse

3.      Jeg holder mig til at lave noget, der kan relatere til, og bruges i min hverdag

Så jeg tager tre stænger og tre kegler med hjem fra Aabenraa, og så må jeg i gang. Jeg låner en bog af vores musikpædagog, hun kommer på besøg hver fredag, og med sig har hun en lille stangdukke. Børnene er tryllebundet, så jeg håber da, at mine dukker kan vække bare halvt så meget begejstring.

Det hele ligger standby et par uger, jeg har en ansøgning til børnehave, der skal ind til kommunen, og en søn, der fylder 18. Men endelig lør. d. 26. får jeg begyndt. Jeg har købt materialer, og fundet lim og symaskine frem. Så nu er det da snart overstået……

Jeg finder bogen frem, og siden med Frk. Kræmmerhus. Så finder jeg alle mine indkøbte materialer frem.

Jeg limer filt på keglerne, og begynder at tegne mønsteret af til kroppen.

Jeg borer hul i min styropor kugle og limer den på træpinden, og så begynder jeg at male hovederne, så de er tørre og klar til næste dag……

Og så går det galt, men det opdager jeg først næste dag, og det er kun p.g.af, at jeg ikke har læst vejledningen godt nok.

Mandag:

Så begynder jeg at sy ”kjolen” og vil montere træpinden med hoved på.

Endnu et lille problem opstår, jeg har ikke målt diameteren på mine kegler, men har bare tegnet mønsteret af fra bogen, så nu er kjolen for lille. Det grå stof til katten har jeg ikke nok af til en ny kjole, så der må jeg sy en kile, ikke videre pænt, men en kat skal nissemor og nissefar altså have. Og når ”teateret spiller”, er der sikkert ikke nogen, der opdager den lille fejl.

Så er det min fejl fra dagen før dukker frem. For pinden skal nemlig gennem keglen og op gennem kjolen, for derefter at lime hovedet på. Aj, det er godt Jannich er hjemme, han får afmonteret alle tre hoveder fra pindene, og så kan det hele monteres.

Jeg får monteret min lille kat, glemmer helt at tage billeder, for nu skal det altså blive rigtigt.

Jeg får klippet et par nye kjoler, så er de klar til montering næste dag.

Tirsdag:

Jeg syr hænder på nissemor, og limer kjolen på keglen, derefter monteres pinden, og hovedet limes fast. Nu ser det rigtigt ud. Keglen får en lille pyntekant så det skjuler, at kjolen er limet på udvendigt. Jeg forsøger at lime hår på nissemor, men det vil ikke rigtig holde. Så går jeg ind og skriver lidt, nissefar må vente.

Nissefar: Nu er det nemt at sy hænder på, at montere kjolen på keglen og får stang og hoved sat fast. Så langt, så godt. Nissemors hår får en ny klat lim, og nu fungerer det. Så må jeg til det med øjne og mund. Øv, jeg er ikke god til at tegne, men det må se ud som det gør. Så får alle en lille nissehus, katten får også en, så er jeg fri for at lave ører…. Jeg ved ikke rigtig, om der skal kvast i huen. Hvis jeg kan finde en, så skal der, eller er den fin nu.

Så blev dukkerne færdige inden 1. december, jeg har aftalt med min kollega, at de kommer på besøg hver dag i december i vores børnegruppe. Det er de 8 mindste børn, lige nu ml. 1 og 1,5 år.

Jeg tager et par billeder og skriver en lille historie om, hvordan det går hele december måned.

En myre, april 2011

En myre………..

Ulla, Maja og jeg går sammen om at tegne et dyr.

Altså, dyret skal forstørres, billedet deles, så vi hver tegner en del, som så senere skal sættes sammen til et stort billede.

Vi bliver enige om, at tegne en myre. Vi snakker lidt frem og tilbage om, hvorledes dyret skal deles, om det er i tre eller fire stykker.

Ulla tager A4 arket med myren med hjem, hendes mand vil gerne forstørre det, og så sender hun hver en del til Maja og mig. Så vidt, så godt.

Vi modtager en myre-del med posten, og så går vi i gang.

Det går meget godt, jeg glæder mig da til næste gang i Aabenraa, hvor vi skal se hinandens forskellige resultater, og hvor Ulla, Maja og jeg skal sætte vores myre sammen til én…..

Her er min del af myren

Og her er den del af myren, som Ulla har forstørret og sendt til mig.

Men..., hvad sker der da vi kommer til Aabenraa???

INGENTING..... Vi skal åbenbart ikke bruge tid på dette, lidt uforståeligt for os alle. Vi får faktisk heller ikke rigtig noget svar på hvorfor...

Nå... Spildt arbejde eller hvad? Måske vi bare selv skal evaluere på dette forløb

Min Biotop, 09.05.2011

Et forårsbesøg

Så er jeg her igen med en gruppe børn, det har jeg dog været ofte, men jeg har hver gang glemt mit kamera.

Alt er blevet grønt og frodigt, men jeg kan godt se, at når jeg har børn med, så kan jeg ikke løse opgaver på biotopen, kun tage billeder, så herved bliver det i dag.

Collageopgave

Ja, her er der ikke skrevet noget under processen som jeg kan finde frem.

Men jeg har tidligere lavet noget decoupage på forskellige ting, små kufferter til opbevaring af legetøj til dagplejebørnene, og et år fik de hver en lille kuffert til jul, som var dekoreret med decoupage med billeder af dem selv, og ting, som relaterede til hvert barn fra deres hverdag.

Jeg går i kælderen og leder efter nogle udklip og mit decoupagelim.

Der er ikke så meget tilbage, men jeg beslutter mig dog for, at min collage bliver lavet af de rester jeg nu engang har.

Det tager ikke lang tid, tiden er også knap, familien kommer snart hjem, og vi skal nyde resten af søndagen sammen. Jeg synes dog det er hyggeligt at genopfriske teknikken, og kan da godt, i dette øjeblik, ønske, at jeg har mere tid til at være kreativ i det daglige.

Zinktryk, 02.04.2011

Zink

Jeg går i gang med zink lige efter linoleum, føler stadig, at det lige er noget, jeg skal have overstået, så jeg har lidt ”fri-søndag” bagefter.

Har fået en ridsespids af Torben, og tænker, at det lige skal være en smal sag, at lave et par rids.

Det er det dog ikke, finder jeg hurtigt ud af. Jeg lader ridsespidsen bestemme selv. Og de første par rids gør, at det helt automatisk bliver et blad. Jeg prøver at lægge lidt pres på, og mærker hvordan det er at komme i dybden på pladen.

Jeg prøver med et nyt motiv, og ridser lidt hårdere og hurtigere. Et nyt lille blad kommer frem.

Nu vil jeg ”bestemme” lidt, så jeg styrer ridsespidsen og laver en firkløver. Det går fint.

Så jeg bevæger mig ud i en vintergæk, da jeg synes, at den jeg lavede på linoleum blev helt fin.

Jeg tager linoleum frem igen, og laver en node, inspireret af, at jeg indimellem ser et par af de små videoklip fra Nøddeskallen. Endnu engang bliver det sjovt at se, forskellen mellem trykket på zink og linoleum.

Til slut prøver jeg at styre ridsespidsen til bogstaver, og skriver mit navn. (Uden tanke for, at det bliver spejlvendt når det bliver trykt.

Jeg jubler ikke over dette fag. Måske kommer det senere i forløbet, jeg er nødt til at få det sagt højt, både i studiegruppen og på næste studiedag.

Nå, der var så ikke taget nogle billeder, af mit zinktryk, det må jeg så få gjort nu.

Det kan være lidt svært at se p.g.af lyset, og heller ikke her, kan jeg finde en kopi af det færdige produkt, jeg lægger det ind, når jeg finder det.

Linoleum, 02.04.2011

Linoleum

’Søndag morgen. Torben har vagt, og Jannich er på træningslejr.

Jeg spiser morgenmad og tænker på min ”kreative opgave”.

I dag skal det hele overståes. Øv… en negativ indgangsvinkel, men lad mig nu se, måske ændrer det sig undervejs.

Jeg husker det, at skære i linoleum, som noget hyggeligt. Og jeg husker det kreative fra skolen og gymnasiet som nogle timer, der var værd at se frem til.

Men føj da, sådan er det sandelig ikke nu. Den kniv vil bare ikke som jeg vil. Jeg tegner Nøddeskallens logo af på madpapir og begynder at skære. Det går ikke, det er for småt.

Nå, finder en bog frem med blomster, og tegner en vintergæk af. Den går jeg så i gang med, og det er nemmere. Jeg overfører den på stykket, og begynder at ridse. Det går fint.

Så begynder jeg på ”et eller andet”, prøver at dreje kniven, og det bliver til en lille bold. Der kommer en lille noder frem, da jeg vil se lidt film fra Nøddeskallen, den tegner jeg både på mit zinkstykke og her. Så kan jeg se det forskellige resultat af den samme tegning på to forskellige materialer.

Til sidst prøver jeg med en lille Mickey Mouse. Det går OK, og jeg synes nu, at nu må det være nok.

Slut for i dag. Jeg har været alle følelser igennem fra irritation til opgivenhed og hen til lettelse over, at nu er det overstået.

Mon jeg kommer til at elske dette fag?

Jeg forsøger at overføre Logoet fra Nøddeskallen til linoleumsstykket. Det er ikke nemt.

Et billede af det færdige resultat

Jeg ved faktisk ikke, om jeg fik et tryk med hjem, fra den dag vi var i værkstedet, jeg vil lige se efter.

Nå... Det kan jeg ikke finde, måske det dukker op en dag, så kan jeg jo lægge det ind.

Video fra biotop, 28.02.2011

Jeg er lige kørt forbi biotopen på vej hjem fra arbejde, jeg vil lige optage en lille film udover vandhullet

28.02.2011

Jeg er gået en tur til biotopen med nogle børn. Det er hyggeligt i skoven, som altid. Ungerne elsker det. Der er pinde at lege med og blade at sparke til og gemme sig i.

 I dag snakker vi om knopper på de små træer og de fine små blomster, der titter op af skovbunden

Det er dog stadig koldt, så efter endt fælles leg og mine fotos, skynder vi os hjem igen.

På vejen hjemad, lige inden vi når ud af skoven, går vi forbi et skur, og der, lige i en solstråle kravler en søvnig humlebi frem mellem brædderne, Den kan vi også lige snakke lidt om, og tage et par billeder af, inden vi skal hjem til "Lisbeth" (vores elskede køkkendame, og næsten hele vuggestuens omdrejningspunkt) og have rugbrødsmadder.