onsdag den 28. december 2011

2. Dukkeopgave

December 2011

Pop-up-dukkerne på besøg hos Tumlingerne

Som fortalt i november indlægget under fremstillingen af mine popupdukker er her en lille billedserie, der fortæller lidt om, hvordan et dagligt besøg af nisse-pop-up-dukkerne forløber.

Hver dag efter formiddagsmaden komme nissefar eller nissemor forbi med nissemusen (det var engang en kat, men er nu en mus)
Vi synger. "Der bor en lille nissemand på loftets mørke rum... Bummelum..

Nissefar siger goddag, og der checkes lige efter, om huen også sidder fast i dag.









Selvom han kommer forbi hver dag, og hilser på alle, kan man godt blive lidt genert.
Ae ae, nissefar får lige en krammer, han er nu så sød.

Hej hej, det er mere spændende, at kigge i kameraet.....

 Og så er det den lille nissemus, der kommer og siger hej, den bor på loftets mindste rum, og tripper rundt og spiser ost........



HOV.... nu forsvandt den, måske blev den lidt bange for alle børnene....


Hej, nu titter den op igen og vinker farvel
                     og siger tak for i dag, den kommer sikkert forbi i morgen igen.



Det har været en succes at bruge pop-up-dukkerne hver dag i den yngste vuggestuegruppe.


Gentagelse af sange og besøg af enten nissefar eller nissemor med nissemusen har vagt stor jubel, nogen gange har vi været en for hver ende af bordet med hver sin dukke, det har været rigtig godt.

Dukkerne gemmes og bruges næste år, jeg skal have savet lidt af stangen, og selvom de fungerer, så har jeg fundet små sprouktionsfejl, men dem kan jeg bare rette på til en anden gang.

Tror jeg vil lave forskellige udgaver så vi har nogle dukker med forskellige "roller".






onsdag den 21. december 2011

1. Pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter.

Tiltag:




Efter det pædagogiske forarbejde er på plads, går arbejdet med børnene i gang.

Det besluttes, at vi starter med at lave fuglefoder, for derved at bruge denne beskæftigelse til, at indlede snakken om fugle.

   
Vi har blandet svinefedt og vildtfugleblanding i en bradepande, og børnene får nu hver en håndfuld, som de skal arbejde ind i en kogle. Det er for nogle grænseoverskridende at røre ved det fedtede stads, men vi får en god snak om, at vi hjælper fuglene med at få mad, nu hvor det er vinter, og de ikke kan finde så meget selv.



Når foderet er hængt op, planlægger vi sammen med børnene, at vi skal finde billeder af fugle, og alt hvad der har med fugle at gøre. Disse billeder lamineres og hænges overalt i institutionen. Måske er det nødvendigt med en tur på biblioteket først, vi skal jo have noget materiale at gå ud fra. Derefter bruger vi internettet, og downloader billeder, der kan printes og lamineres.

Hos boghandleren køber vi en plakat med fugle og hænger ved siden af vores laminerede billeder.

Det er selvfølgelig meningen, at egne fotos skal inddrages i dokumentationen, men lige nu har vi brug for noget startmateriale, så vi har noget at fastholde snakken med børnene om.

21. december 2011

Her til morgen fandt vi bøgerne frem, og alle var meget interesseret i at kigge i dem. Det var tydeligt, at vores snak om fugle med børnene over de sidste par dage, stod i frisk erindring. 

Jeg fik mig en rigtig god snak med Magnus og Alexander, både om de forskellige fugle, hvad de spiser, og vi lyttede lidt til fuglelyde på den cd, der fulgte med en af bøgerne.



Nøddeskallen fugle og natur projekt er kommet godt i gang.

Alexander er gået i gang med den første bog 

 Magnus har fundet en spætte, han leder dog  efter en ugle

 Den fandt vi så her...

 En STOR fugl

 Clara vil også læse i fuglebøger

 En sangdrossel

 Mejserne

 Den har STORE vinger


Tilføj billedtekst
 Nu lytter vi til fuglefløjt



                                                                   Senere på dagen finder vi bøgerne frem igen, og Jette læser lidt for Marius og Magnus

Det var en god start på vores fugleprojekt, vi fortsætter de næste to dage, og så bliver det spændende at se, hvad børnene husker, efter en lang juleferie sammen med mor og far.

mandag den 19. december 2011

1.  DYREHOLDSOPGAVE




Egne observationer:

Der bliver ikke kreeret det store hjemmelavede fugleetablissement hos mig. Vi har et fuglebad, og jeg køber et fuglehus, og vi har vist en slags foderautomat liggende i skuret. Der ud over vil jeg investere i et kamera til en redekasse, så jeg hen over foråret kan observere, hvad der sker i kassen



Der er ikke fodret fugle i vores have siden der var dagplejebørn i huset. Da vores egne børn var små, var det en yndet beskæftigelse, sammen med dem, at sørge for der var noget godt til fuglene hele året rundt af både vand og mad. Men det er med årene glemt af både fuglene og os i huset.

Derfor har det taget sin tid, inden fuglene har fundet frem til fuglehus og foder. Jeg har som regel kun weekenderne til at observere i, og i denne weekend skete der endelig noget.










Jeg har købt en vildtfugleblanding og fyldt det i foderautomaten. Så har jeg brugt fedtet efter julens klejner, og blandet noget af fugleblandingen i og lavet mine egne kolber. Jeg købte også en kokosnød med foder i til at hænge op.  Det hjemmelavede foder er dog det, de går mest efter. Tror jeg tømmer nødden, og kommer mit eget foder i, det er nok mere friskt.

En Mejse, en rødkælk og en anden lille fugl har nu besøgt fuglehuset. Jeg stod længe klar med kameraet, men det lykkedes desværre ikke, at zoome ind og trykke på udløseren før de var væk igen. Mens jeg skriver indlæg til bloggen, har Torben drukket søndagens morgenkaffe mens han har set på fugle, vældigt hyggeligt, han glemte bare at tage billeder for mig.

Terrassen bærer tydeligt præg af, at der kommer fugle og besøger mit fuglehus, der bliver i hvert fald sorteret i foderet, og det, de ikke bryder sig om, lander på terrassen. Jeg må bare væbne mig med tålmodighed, og bruge tiden mellem jul og nytår til at drikke kaffe ved køkkenvinduet.









Biotopopgave 2

Et efterårs/vinter besøg på biotopen

Ja så kom jeg så til den opgave, som alle forlængst har afleveret, nemlig min biotopopgave 2, og jeg kan ikke engang lave den færdig i dag, men jeg kan da få begyndt.

Jeg tog afsted med fire vinterklædte børn i barnevogn, huskede kameraet denne gang, og nogle poser til at hjemtage div. blade og planter (så må vi bare håbe, at der stadig er noget tilbage der kan bruges)

Da vi kommer frem møder der os et syn af en byggeplads, øv, det vidste jeg godt, men et byggeprojekt ser anderledes ud efter bare få uger, og tænker jeg tilbage til foråret, så så jeg jo ikke dette billede for mig, da der kun var gravet grund.



Vi lister os forbi rendegraver og andre spændende køretøjer, for at komme nærmere vores mål.



Her kan jeg ihvertfald ikke lade børnene gå selv, og jeg har heller ikke det rette fortøj på selv i dag. Det er ellers en af indgangene til skoven, men vi må finde en anden måde, at komme tæt på naturen på.
 



Jeg kan sku ikke finde ud af, at få sat de billeder som jeg vil have dem....
Nå, hovedsagen er , at drengene hygger sig, de måtte bæres ind i skoven, men så går det derefter fint.


  Bøgeblade med efterårsfarve

  Mos på træet, det er flot.





 

 Brændenælde

  Bog
Så blev dagens besøg lagt ind, jeg vender tilbage til selve opgaven, og linker hertil.

Alle planter blev taget med hjem til vuggestuen, meningen var så, at jeg skulle have dem med hjem til mig selv til nærmere studie. Det glemte jeg så, men jeg håber, at de stadig er der i morgen, og at de ikke er alt for visne.